Forberedelse

Hos Printall møder vi dig dér, hvor du er. Uanset om du kommer med trykklare filer eller blot en god idé på vej, står vi klar til at hjælpe dig godt i mål.

Vores support tilpasses efter dine behov:

  • Gennemgang og kvalitetstjek af trykfiler for at fange tekniske fejl og layoutproblemer
  • Farvekonvertering og billedjustering, så dit materiale står skarpt
  • Komplet layout- og designservice, hvis du skal bygge projektet op fra bunden

Vi tager os af alt fra sidestilling til farveproof – altid med fokus på præcision og trykegnethed. Skal det i tryk, sørger vi for, at det fungerer.

Filkontrol og gennemgang

Udover den automatiske preflight tilbyder vi også manuel kontrol, hvor vores produktionsteam gennemgår dine filer for typiske fejl – f.eks. manglende bleed, tekst tæt på kanten eller overprintproblemer. De fleste fejl kan vi rette direkte i dine PDF’er.

Farvejustering og korrektion

At konvertere RGB til CMYK med en ICC-profil er ikke altid nok – især hvis farverummet er meget forskelligt. I de tilfælde justerer og retoucherer vi manuelt, så det visuelle står rigtigt på tryk. Du kan sagtens stå for layoutet selv og lade os finpudse farver og billeder.

Layout og design

Om du har en færdig publikation eller blot en idé, du vil i gang med, så hjælper vi gerne. Vores grafikere og art directors kan videreføre din eksisterende stil, friske udtrykket op – eller være med til at skabe noget helt nyt sammen med dig.